Forløbsydelsen / DM
Snart 30års funktion i almen praksis er ikke enestående i dag og nye tiltag stimulerer ´de små grå´. Den nye trend er, at man i dag også skal fortælle folk, at de skal søge læge. Tidligere blev man honoreret alene ved henvendelse på patient-initiativ.
Well - først begejstret, senere lidt i tvivl.
Forløbsydelsen præciserer godt på hvad og hvordan tingene bør gøres og opstiller mål. Fint nok.
Formentlig kan andre systemer end ´MyClinic´ håndtere data lige så godt som data til fangstmodulet og hvor er så fordelen for lægen og hans patienter - ud over at kunne sammenligne med data fra andre landsdele ?
De komplicerede honorar-regler skal vel ikke afskrække kvikke hoveder - på den anden side er enhver rationalisering af den daglige aktivitet på klinikken nødvendig, hvis man skal fortsætte indtil man skal søge om at få lov til det
Vores overenskomstforhandlere arbejder uændret efter princippet ´gynger og karusseller´ så OK.
MEN: har vi fået hele sandheden om hvad det skal bruges til?
Hvem har/får adgang til fangstmodulet ? Er det f. eks. gratis at hente oplysninger dér til forskning ? Det er forhåbentlig sådan, at jeg får 100kr. hver gang en ´fremmed´ klikker ind i fangstmodulet med andet formål end at sammenligne egne data, dvs. at jeg bliver honoreret hvis mit registreringsarbejde anvendes af andre - jeg har bare ikke set det nævnt nogen steder.... - eller forærer jeg blot mit arbejde væk ?
Det er jeg så ikke begyndt på endnu, men jeg laver så meget andet gratis.
Forløbsydelsen
Endelig et kvalitetsløft til almen praksis.
Jeg husker fra WONCA kongressen i Finland for flere år siden, hvordan spanske læger med begejstring i stemmen kunne berette om, hvordan deres behandling af diabetikeren var blevet bedre for diabetikeren, fordi de som læger fik en mere overordnet tilgang til diabetes ved at sammenligne deres egne patienter med naboers og andre regioner - og som følge deraf fandt egne blinde pletter - som patienterne formentlig ikke kender til førend benet skal amputeres.
I vor praksis har vi gennem mange år anvendt en diabetes-dagbog, hvor folk troligt er kommet hver 3. måned til en kontrol. Er patienten rimeligt mobil, kommer de af 2 omgange, således at relevante prøver er i hus, når de kommer til samtalen med lægen. Ældre svagelige patienter må nøjes med at få et efterfølgende brev om konsekvenserne fra besøget.
Det er helt klart lettere at rådgive ud fra aktuelle prøver, og det gør det mere relevant og motiverende for patienten at komme til et møde med den praktiserende læge, når der er et indhold med tilbud. En gang om året har vi lavet den udvidede årskontrol.
Udebliver de fra aftalerne, får de en opringning, og de fleste er kede af forglemmelsen.
Hvis vi så ovenikøbet kan få lidt mere økonomi ud af bestræbelserne, så er der jo ingen grund til at tøve med projektet.
Ambulatorierne bliver i nær fremtid tvunget til at indgå i databaser, der skal anvendes til at optimere behandlingen, så det bliver vel også næste step for os.
Skal vi være nervøse for det ?
Har vi noget at frygte ?
Jeg tvivler - jeg er i hvert fald glad for at mit værksted følger nogle helt klare retningslinier for kontrollen af min bil, og beklager hvis noget er kikset.
Det skal blive interessant at se, hvordan HgbA1C ligger for den gennemsnitlige diabetes patient nu og om 1 år. Man kan jo sammenligne dem der starter på forløbsydelsen, og dem der forbliver i gammelt sædvanligt regi.
Med venlig hilsen
Robert Pind
|
