Praksis år 2010 - fra Cafemøde på Lægedage 2000
| Practicus December 2000 s. 322 |
Af:
Pia Müller |
|
Pia Müller
praktiserende læge
Af Pia Müller
“Det er svært at spå - især om fremtiden”
En ting er dog sikkert: hvad enten vi vil det eller ej - så kommer den.
Med lægerne Jesper Lundh, Peder Olesgaard, Ulrik Lange, Per Grindsted og undertegnede som indlægsholdere blev der budt velkommen til en futuroskopisk cafeseance. Ingen af indlægsholderne har bijob på Instituttet for fremtidsforskning, men vi syntes alle, det var spændende at få lov til at give vores bud på, hvordan fremtiden måske kan forme sig.
Hvad driver udviklingen?
Der er sket mange ændringer i samfundet bare de sidste 10 år. Det, der driver udviklingen i vores samfund er ikke bare nye ændringer - det er den hastighed, hvormed ændringerne indtræffer. Tænk på vores informationsteknologi - materiale og bioteknologien. Den bevidste forbruger ændrer værdisæt, globaliseringen/internationaliseringen, ændret demografi (markant flere ældre og indvandrere). Presset på den offentlige økonomi er stigende osv. osv.
Hvad kræver mødet med fremtiden af almen praksis? De praktiserende læger skal i første omgang have mod til at se fremtidens udfordringer i øjnene offensivt og konstruktivt. Vi skal reflektere over, hvad det betyder for os, at mange almenmedicinere ønsker delepraksis ,og at der bliver rekrutteringsvanskeligheder. Vi må se på de muligheder, informationsteknologien kan tilbyde os for at lette arbejdet i praksis. Vi skal afklare, hvad det er vi kan i forhold til det øvrige sygehusvæsen. Vi skal se på, hvad fremtidens patienter vil fordre af os og hvordan de vil møde os. Vi skal gøre os klart, hvor vi er stærke, og hvor vi er svage. Hvordan positionerer vi os i forhold til nye krav og vilkår? Vi bliver nødt til at foretage nogle bevidste valg og prioriteringer - fordi vi skal til at være ledere i ordets bogstaveligste betydning - det er ikke længere nok bare at drive sin praksis.
Findes sygesikringen om 10 år?
Provokerende blev der spurgt ud i forsamlingen om Sygesikringen findes om 10 år? Er det realistisk at fortsætte den nuværende linie, hvor almen praksis leverer offentlige sygesikringsydelser på det nuværende omkostningsniveau eller kunne man forestille sig privatklinikker, som lever af egenbetaling eller en forsikringsordning på fx 2000 kr. årligt pr. patient helt uafhængigt af Sygesikringen? Det er mindre end den årlige udgift for at have sin bil forsikret som elitebilist! Der var ikke stemning ved mødet for at etablere private klinikker - men muligheden eller risikoen om man vil, er der.
Fremtidens patienttype
Fremtidens forbrugere er meget bevidste om, hvad de vil have. De vil i langt højere grad end i dag sætte dagsordenen og lægge pres på almen praksis. Det er en helt ny patienttype, som tænker i chancer og selvrealisering. Illoyale og troløse zappere, som synes at livet er for kort til klager. De er utålmodige, og får de ikke det, de vil have, skifter de læge. De er vidende og oplyste og betragter kvalitet som en selvfølge. De er pressede og har for lidt tid ... Og DE VIL IKKE OPDRAGES!
De vil til med det samme, og de vil have, at lægen har god tid til lige netop dem. De vil have Internetkontakt (cyberkonsultationer) og de vil medinddrages i et ligeværdigt samspil (og de er gode forhandlere!). De vil stille krav om, at deres klinik/læge er noget særligt, at den har særlige “varemærker”, værdier og tilbud.
Ny type almenmediciner og nye faggrupper
Der kommer også en ny type almenmedicinere, som kunne placeres i lønmodtagerkulturen. Almenmedicinere, som ikke finder det fristende at lægge en masse penge på bordet for goodwill, men hellere vil ansættes i en klinik. Der kommer mange kvinder ind i faget, som formentligt vil arbejde for en udvidelse af arbejdstiden for at kunne betjene egne patienter fra hjemmet via Internettet (cyberkonsultationer). Med kvinderne kommer der også flere delepraksis, og for at få mulighed for mange delepraksis formentligt også større lægehuse og færre solopraksis. For at kunne honorere de krav til konsultationer, der vil komme, bliver det nødvendigt at udvide med nye faggrupper under samme tag. Flere konsultationssygeplejersker vil komme til, og det vil øge uddannelseskravene til praksis, idet sygeplejersker har en hospitalskultur, da deres uddannelse foregår i sekundærsektoren. Da der endvidere er flere yngre læger på vej ud i praksis (praksisreservelæger, introduktionsamanuenser og uddannelsesamanuenser) vil dette også lægge pres på tutorlægerne og deres uddannelseskompetence.
Servicen som kvalitetsfaktor
Hvordan udnytter vi så alle disse faggrupper og sikrer at servicen er i top i år 2010? Der skal være let adgang til klinikken. Det skal være muligt at få telefonisk kontakt med alle i klinikken inden for 15 minutter. Ingen krav om fast telefontid. Spørgsmål fra patienter kan stilles til lægerne via e-mail .Retursvar ligeledes via e-mail.
Tidsbestilling kan ske via Internettet og foretages af patienten selv. Her tager patienten stilling til, hvilken form for konsultation og hvor lang tid der ønskes - og endelig hos hvem konsultationen skal foregå. Forinden en aftalt konsultation har den enkelte patient besvaret et aldersspecifikt og kønsspecifikt livskvalitetsspørgeskema som supplement til indholdet i konsultationsprocessen. Dette for dels at have en status over patientens egenopfattelse af helbredstilstand, dels som grundlag for den aktuelle konsultation og dels kontrollere den iværksatte behandlingseffekt i en fortløbende kontakt. Konsultationerne afsluttes med diagnosekodning samt en tilbagemelding fra patienten om tilfredsheden og målopfyldelsen af konsultationen samt elektronisk markering af denne tilfredshed. Med løbende mellemrum vil der blive foretaget konsulentanalyser af vores service med henblik på omlægning af dagligdagen for at holde servicen “up to date”.
Dette var en del bud på, hvordan udviklingen kan gå. Vi må prøve at få sorteret i, hvad der er godt i almen praksis - og det er meget - og hvad der ikke er værd at spilde krudt på. Søren Kierkegaard har sagt: “Vi ønsker alle udvikling - men ingen ønsker forandring.” Det passer måske meget godt på almen praksis.
