Sundhed/risiko for alle år 2000
| Practicus December 2000 s. 329 |
Af:
Niels Christian Heebøll-Nielsen |
|
Niels Christian Heebøll-Nielsen
Af Niels C. Heebøll-Nielsen
Overskriften for Lægedage 2000’s første eftermiddags diskussion var sundhed og risiko.
Jeg forestillede mig, at arrangørerne tænkte, at vi nu må tage fat på diskussionen om risikoen ved livet, men at de så for at glatte lidt ud også har nævnt sundheden i overskriften.
Risiko er for mig forbundet med noget spændende. Chance og risiko. Mulighed for gevinst og for tab.
Sundhed er mere trygt – og småkedeligt.
Jeg starter med risiko: Begrebet risiko spiller en stadig større rolle i Sundhedsvæsenet.
For at demonstrere den stigende interesse for begrebet risiko, har jeg prøvet at søge på ordet ”risk” i Medline (fig.1).
Fig.1
Søgning i Medline på årstal og ordet "Risk":
1960: 979 referencer
1970: 2.357
1980: 10.515
1990: 27.541
1999: 44.775
Søgning på "Risk" alene: 425.931 referencer
Niels C. Heebøll-Nielsen17.10.2000
Antallet af artikler med ordet ”risk” i overskriften har været nærmest epidemisk stigende. Det fører frem til næste punkt: Lægerne i det moderne sundhedsvæsen er delte: Skræmmere og dulmere.
Den ene del består af forskere og specialister, som forsøger at trænge ind i sygdommenes ætiologi, patogenese osv. Lad os bruge det danske ord naturhistorie. Og så opstår problemerne. Jo mere man undersøger for, desto flere risici bliver man opmærksom på.
Jeg nævner i flæng: De farlige kostfibre, rævebændelorm, skovflåter, Parvo-virus, toxoplasmose. Dertil farer ved solformørkelser, farer ved moderne p-piller, solskin og kræft, sex, HIV og de gamle travere rygning, alkohol og fedt. Jeg skal uddybe det lidt:
Lige for tiden konsulteres jeg med mellemrum af en herre, som er bange for, at alle hans skavanker bl.a. med deforme negle, som flere hudlæger har givet op for, er forårsaget af rævebændelorm, som han har læst om og hørt foredrag om i radioen. Han er meget vanskelig at hjælpe for en almindelig praktiserende læge som mig.
Og husker I solformørkelsen 11. august sidste år. Der var tale om en lille, partiel solformørkelse. Advarslerne mod at kikke på solen var så markante, at der på flere skoler var krisestemning. Man overvejede at lade børnene blive inde i frikvartererne for at undgå øjenskader. Der er heldigvis lang tid til næste solformørkelse.
Husker I opstandelsen i oktober 1995, da det blev meddelt, at de moderne 3.-generations p-piller var farligere end de lidt ældre p-piller. Det er først i år, at en større undersøgelse af sagen er publiceret. Når en person postulerer, at der er en nål i høstakken, tager det tid at vise, at der ikke er nogen nål. Hvert strå skal vendes. Nu er de moderne p-piller endelig frikendt.
Forskningsresultaterne skal formidles. Journalisterne er klar. Borgerne har krav på information.
Sygdom er godt stof. Konkurrencen blandt journalister er hård. Den forsker, der vil have sit budskab ud fristes til at markere sine holdninger ekstra, når nu konkurrencen er så hård. Nyhederne kommer ud. Medierne spreder med rund hånd de uglade budskaber om død og ulykke.
Det er denne del af Sundhedsvæsenet, vi kan kalde skræmmere.
Den anden del af Sundhedsvæsenet består af praktisk arbejdende personer, som skal få livet til at gå sin gang trods de mange risici. Det er typisk praktiserende læger, som skal trøste og berolige personer, som er blevet bange for de mange farer, de er blevet gjort opmærksomme på. Disse læger arbejder som dulmere.
Praktiserende læger kan beskyldes for at have en bagstræberisk holdning til skræmmernes budskaber, og de får ikke megen hjælp fra journalister. Der er ingen overskrifter i praktiserende lægers arbejde. Tag det roligt. Det skal nok gå det hele.
Skræmmere og dulmere
Systemet holdes i gang.
Der er ikke udsigt til arbejdsløshed. Forskningen må fremmes, og konsekvensen er, at nye farer opdages. Og jo flere farer der opdages, jo større bliver behovet for beroligelse.
Samfundet skal holdes i gang. Forskernes advarsler skal tages alvorligt, men ikke mere alvorligt, end folk får plads til livsglæde. Det er dulmernes opgave. Det må komme ind under WHO’s forslag om at lægge liv til årene.
Man kan spekulere på, om denne opdeling af læger i skræmmere og dulmere er hensigtsmæssig, men samfundet har brug for modvægt til skræmmekampagner. Det er svært at se, hvordan systemet kan ændres.
Jeg har ikke selv valgt at blive dulmer. Fra starten havde jeg den opfattelse, at lægearbejdet består i at diagnosticere og behandle personer, der har behov for det. Senere blev det klart for mig, at funktionen som konsulent for mine patienter fylder meget mere, og arbejdet som dulmer er en del af denne funktion. Ifølge Hippokrates må lægen holde sig to ting for øje: At gavne eller i det mindste ikke at gøre skade. For mig er det meningsfuldt også at arbejde som dulmer.
