DSAM's generalforsamling

Valg af dirigent

Jørgen Richard Hansen blev foreslået og valgt. Han konstaterede generalforsamlingens rettidige indkaldelse og at forsamlingen var beslutningsdygtig.

Formandens mundtlige beretning

Formanden henviste til den skriftlige beretning der findes i Practicus nr. 139 og bød velkommen til den 30. generalforsamling i DSAM, der nu har 3.197 medlemmer. Han fremhævede det gode samarbejde med P.L.O.

DSAM er synlig og bliver brugt og taget med i beslutningerne vedrørende almen medicin.

Et eksempel herpå er de kliniske vejledninger, hvor ”iskæmivejledningen” har medført aftale om en forebyggelseskonsultation.

Efteruddannelsesproblematikken har været meget diskuteret i bestyrelsen. Efteruddannelsen skal registreres, og den skal kunne dokumenteres. Derimod må man modsætte sig tvungen efteruddannelse og akkreditering.

Sponsorering af efteruddannelse er til debat. Der er en række risici ved lægemiddelindustrisponsorering. Det er vigtigt at praktiserende lægers efteruddannelse ikke mister sin troværdighed og habilitet i offentligheden. Derfor må man arbejde på at den væsentligste del af efteruddannelsen er finansieret af industriuafhængige midler.

DSAM arbejder sammen med P.L.O. og Tidsskrift for Praktisk Lægegerning på en fælles IT portal, hvor god og relevant information er tilgængelig – ”on line, on time” - i den kliniske hverdag.

Formanden afsluttede med et ønske om at DSAM igen vil få et kollektivt abonnement på vores fællesnordiske videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Primary Health Care.

Drøftelse af formandens beretninger

Jørgen Lous takkede for bestyrelsens initiativ til drøftelse af sponsorering af lægernes efteruddannelse. Det er godt at blive bevidstgjort om påvirkningen.

Han fortsatte med at påpege, at det er vigtigt snart at få genetableret det kollektive abonnement på SJPHC.

Claus Rendtorff bemærkede, at videreudviklingsplanerne ser gode ud. Han mente det var en god ide med vejledningerne, men ville gerne nøjes med en om året. Han fandt den nye redaktion af Practicus spændende, idet han i mange år havde ment at det trængte til nyt lay-out, og ikke fortsat skulle ligne et gymnasieblad. Han savnede også en diskussion af, hvad bladet skal bruges til.

Jesper Lundh fremhævede UTPOSTEN (det norske blad) som spændende også med hensyn til deres form for ”brevskrivning”. Vedrørende sponsorering var han ikke så bekymret, selvom dagsordenen sættes dygtigt af industrien.

Hans Kallerup svarede vedrørende Practicus, at bestræbelser omkring modernisering er i gang.

Lene Unnerup bemærkede, at ”Gymnasiebladet” måske ikke var så ringe, da det ville stikke i øjnene i forhold til de mange fine glittede blade. Hun savnede i bladet et tema med en diskussion ud fra dagligdagen, fx hvad er forebyggelse. Hun savnede også en større debat om kernefunktionen.

Sven Gade fra TPL (udgiver af bl.a. Månedsskriftet) nævnte vedrørende sponsorering og industri, at TPL lever af annoncer og overskuddet går videre til PLU-fonden, der støtter mange af de praktiserende lægers aktiviteter indenfor forskning og fremlæggelse af resultaterne.

Ole Busch havde vanskeligt ved at følge formandens tanker vedrørende sponsorering – tænk på Lægedages sponsorering. Man må vælge side. Det er et ”enten – eller”.

Peder Olesgaard bemærkede, at redaktionen til Practicus har vedtaget at fornyelsen i første omgang skal gå på indholdet, hvor det dog er svært at få medlemmerne til at skrive. Senere kommer der fornyelse på lay-out, og der foreligger allerede nu et nyt forslag. Bladet skal ikke ligne alle de andre, vi vil gerne se anderledes ud, så man kan få øje på bladet. Redaktionen går ind for korte indlæg, der er overkommelige at læse her og nu.

Vedrørende sponsorering var Peder Olesgaard enig med Ole Busch og ikke helt enig med Sven Gade. I Norge får praktiserende læger 100.000 kr. ekstra i basishonorar, hvis de dokumenterer en defineret ikke-sponsoreret efteruddannelse. Det må P.L.O. prøve at eftergøre, så ville vi kunne klare hele efteruddannelsen selv.

Hans Kallerup svarede, at diskussionen fredag viste den store interesse, der er for forebyggelse. Debatten er ikke slut. Debatten om kernefunktionen skal også fortsætte. Finansiering af efteruddannelsen er en vigtig diskussion, hvor man gerne skal lande ”på begge ben”. Det er legitimt, at industrien markedsfører produkter. Vi skal derimod passe på, at de ikke sætter dagsordenen for indholdet i efteruddannelsen.

Forhandlinger om finansiering af efteruddannelsen hører dog ikke under selskabet men under P.L.O.

Herefter blev formandens beretninger godkendt.

Diskussion af forslag til ændringer i selskabets struktur med henblik på lovændringer

Et uddelt diskussionsoplæg er trykt andet sted i dette nr. af Practicus.

Lene Unnerup bemærkede til forslaget at sætningen ”læger med interesse for almen medicin” er for løs og farlig. Foreslog at man måske skulle bruge samme procedure som ekstraordinære medlemmer, hvis man ikke er speciallæge i almen medicin. Merete Lundsteen gav hende medhold i, at dette er et spørgsmål der må afklares mere.

Klaus Witt så ikke den store fare i forslaget, idet der altid skal være 3 alment praktiserende læger og 1 Fyam i bestyrelsen.

Sven Gade foreslog udtrykket ”læger der arbejder for almen medicin”.

Lise Dyhr fandt at Fyam repræsentationen til de stående udvalg, og hvor længe de kan være medlem af Fyam er uklar.

Sif Kielgast så gerne en klar oplysning om afgrænsningen af Fyam-begrebet. Hvem er Fyam? Er det alle, der ikke er medlem af P.L.O.?

Kristina de Leon svarede, at man er Fyam før man er klar som speciallæge. Man kan vedblive at være Fyam i indtil to gange to år derefter.

Hanne Heje havde problemer med valgene til Kursusudvalget og Uddannelsesudvalget. Disse problemer blev belyst og afklaret af Roar Maagaard. Kursusudvalget er ikke et stående udvalg men et underudvalg under Uddannelsesudvalget.

Klaus Witt fandt, at Fyam var veldefineret i oplægget.

Jakob Kragstrup fremhævede vigtigheden af, at de problemer om medlemskab, der findes for en del medarbejdere i forskningsmiljøet, blev løst.

Erling Kjærulff savnede også en mere præcis definition af medlemskab.

Merete Lundsteen takkede for en livlig diskussion og mange kommentarer. Disse vil blive bragt i Practicus og blive videregivet til et kommende Lovændringsudvalg.

Beretning fra udvalg under selskabet

Fra Uddannelsesudvalget supplerede Roar Maagaard den skriftlige beretning med at oplyse, at Speciallægekommissionens betænkning giver arbejde til det næste år. Der skal laves ny målbeskrivelse. Der skal ske omlægning af de teoretiske kurser. Ændringerne sker i løbet af de næste 2 – 3 år, indtil den optimale uddannelse, som blandt andet rummer krav om 3 måneders forskning, er gennemført.

Der forestår et stort rekrutteringsarbejde af uddannelsessøgende til specialet og af rekruttering af tutorer. Det er vigtigt at praksisreservelægetiden bliver en god oplevelse. Det er god reklame for faget og giver tilgang.

Den 1. oktober trådte en ny tutorlægeaftale i kraft. Nyt er blandt andet, at det er tilladt med flere uddannelseslæger i flerlægepraksis samtidig..

Kristina de Leon bemærkede, at der stadig er amter, der mangler AMU’er (almenmedicinske uddannelsesvejledere) og aftaler om returndage. Roar Maagaard kunne oplyse, at det nu kun er Roskilde amt der ikke har en AMU, idet Vestsjællands amt er på vej.

På foranledning af Pia Müller blev det oplyst, at i delepraksis skal begge læger godkendes som tutorlæger.

Fra Forskningsudvalget berettede den nyudnævnte formand Jakob Kragstrup, at forskningens rolle i DSAM vægtes forskelligt over tid. Men i de kommende år er det vigtigt, at DSAM’s rolle i forskningsmiljøerne styrkes. DSAM er i stand til ”at sparke døre op”. De kommende år vil behøve ressourcer for at give forskningen et løft og her må DSAM være med til at forhandle aftaler hjem. I øjeblikket er forskningsmiljøerne for sårbare.

Også de 3 forskningsmåneder i blokforløbet vil kræve en indsats fra DSAM, hvor der er brug for samarbejde imellem disciplinerne forskning, videreuddannelse og kvalitetsudvikling.

Endelig opfordrede han til at bruge Scandinavian Journal of Primary Health Care som en platform for dansk international forskning i almen medicin.

Han støttede også forslaget om et kollektivt abonnement.

Jesper Lundh supplerede den skriftlige beretning fra Kvalitetsudviklingsudvalget. Udvalget bliver nu et P.L.O./DSAM fællesudvalg. Man vil her prioritere og satse på nogle få områder. I det kommende år vil det fx være forløbsaudit over patienter, der indlægges på sygehus (”shared care”), patienters evaluering af almen praksis, den elektroniske patientjournal og udvikling af begrebet ”praksisfacilitatorer”.

Lene Unnerup spurgte i denne forbindelse, hvordan samarbejdet med de amtslige kvalitetsudviklingsudvalg etableres. Hertil svarede Jesper Lundh, at der vil blive ansat en læge en dag om ugen i Det Centrale Kvalitetsudviklingsudvalg, som kan forbedre kommunikationen til det amtslige arbejde.

Kristina de Leon henviste til den skriftlige beretning fra Fyam-udvalget, og oplyste, at man havde haft et frugtbart landsmøde. Hun oplyste endvidere om det nye Fyam-udvalgs sammensætning.

Hans Kallerup, formand for Internationalt udvalg så også gerne Scandinavian Journal of Primary Health Care blev brugt som platform for dansk almenmedicinsk forskning og oplyste, at der til næste årsmøde vil blive en diskussion om et kollektive abonnement.

Jørgen Lous, formand for Multipraksisudvalget (MPU) beklagede meget, at udvalget ikke nåede at få sin beretning med i Practicus men henviste i stedet til et ved generalforsamlingen omdelt notat, som vil blive publiceret på DSAM’s hjemmeside.

MPU vurderer relevansen af videnskabelige projekter, der kræver dataindsamling fra almen praksis. Der er dog overvejelser og ønsker om at ændre kommissoriet, således at der sættes en grænse nedadtil for antallet af deltagende praktiserende læger, hvor MPU skal foretage en vurdering.

Desuden skal MPU’s opgaver i forhold til projekter udgået fra almenmedicinske forskningsinstitutioner revurderes.

Lotte Hvas fra Risikogruppen orienterede om gruppens arbejde og takkede bestyrelsen for at sådanne grupper kunne få lov at eksistere i DSAM regi. Hun opfordrede til, at der i de nye vedtægter vil blive indføjet, at der kan nedsættes sådanne diskussionsgrupper som fx risikogruppen, astma- og allergigruppen og måske som noget nyt – udsprunget af fredagens møde – en gruppe, der beskæftiger sig med social ulighed. Det er vigtigt for faget at ”dilemmaer” kan tages op i selskabsregi.

Hermed var alle beretninger godkendt.

Godkendelse af regnskab for 1999

Jesper Lundh henviste til regnskabet offentliggjort i Practicus nr. 139. Ingen havde bemærkninger og regnskabet blev godkendt.

Vedtagelse af budget og kontingent for 2001

Jesper Lundh forelagde budgetforslag for året 2001 og foreslog kontingentforhøjelse på 200 kr. til 1.700 kr. for P.L.O. medlemmer og en forhøjelse på 75 kr. til 975 kr. for Fyam medlemmer.

Budgettet med de foreslåede kontingentforhøjelser blev vedtaget.

Valg af bestyrelsesmedlemmer

Fyam Landsmødet havde genvalgt Kristina de Leon som Fyam formand og Fyam-medlem i bestyrelsen.

Hans Kallerup, Lise Forsom og Merete Lundsteen var på valg og var alle villige til genvalg. Der blev ikke opstillet andre kandidater. De tre hidtidige bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt.

Bestyrelsens sammensætning er herefter Hans Kallerup (formand), Lise Forsom, Merete Lundsteen, Finn Klamer, Jesper Lundh, Karin Pryds og fra Fyam Kristina de Leon.

Valg af revisor (statsautoriseret)

RIR Revision genvalgtes.

Forslag fra medlemmer

Der var ikke indkommet forslag.

Eventuelt

Dirigenten takkede forsamlingen for god ro og orden, og Hans Kallerup takkede dirigenten.

Referenter.: Bente Bentsen & Poul Brix Jensen