Daglejer eller speciallægearbejde
| Practicus Marts 2009 s. 36 |
Af:
Claus Rendtorff |
|
Claus Rendtorff
Chefredaktør Practicus
Lægevagtsområdet er i de store overordnede planlægninger henvist til en skyggetilværelse.
Politikerne lader som om, at området ikke eksisterer, og foreslår frejdigt, at den praktiserende læge skal have åbent til kl. 22 om aftenen og være til rådighed i weekenderne. Men hør, det tilbud findes i forvejen via lægevagten, hvorfor så forsøge at få dobbeltdækning for patienterne i vagttiden!
Det er naturligt at se på lægevagten som en integreret del af den praktiserende læges dagtidsarbejde og det øvrige sundhedsvæsens funktion.
Set i denne optik virker lægevagtens opbygning og funktion mere som et anneks til dagtidsarbejdet. Bevares, det er da væsentlige fremskridt, at der er indført it-kommunikation og lægelig visitation, men samarbejdet med de øvrige akutfunktioner virker langt fra helstøbt.
Det er meningen efter den nye akutreform, at disse forhold skal ændres, og man har da også taget forsmag på de kommende ændringer i enkelte regioner. Men man kan have sin tvivl, om man når ”helt i land” med den igangværende reform på området. I den af Sundhedsstyrelsen udfærdigede rapport om akutberedskabet er der kun peget på løsninger og skitseret rammer for det fremtidige akutområde. Det er de enkelte regioner, der skal realisere reformen. Når man her har i tankerne, hvor dilettantisk ambulancekørslen blev udliciteret, kan man kun frygte, at nogle af de forhold som lægevagten pt. lider under, i værste fald vil forværres ved ændringerne. Lægevagtens fremtidsmuligheder er fortsat under påvirkning af politisk ønsketænkning. I forbindelse med reduktionen af det lokale beredskab, da lokalsygehusene lukkede, er der opstået et tomrum i akutbetjeningen, der til dels har skullet kompenseres af lægevagten og dels af en sygetransportordning, som ikke har været implementeret systematisk. Forhold, der på miserabel vis har været overladt til lokalpolitikeres forgodtbefindende.
Der er fortsat fantasier om, at lægevagten skal overtage den lokale skadestuefunktion. Lad det være sagt her: Jo, lægevagten kan godt overtage en del af de mindre skader – under forudsætning af at personale og udstyr er af en kvalitet, så arbejdet hænger sammen. Men lægevagtens tilbud er almenmedicinske ydelser. Det vil volde store problemer, hvis man udvider kravene til lægevagtsfunktionen. Al mere avanceret ortopædkirurgi, medicinsk behandling etc., der kræver parakliniske faciliteter, skal viderevisiteres – eller rettere med en lille omskrivning: giv ortopæderne hvad der tilhører dem, og medicinerne hvad der tilhører dem. Lægevagten kan godt visitere opgaverne, men behandlingen bør ligge hos de respektive specialer i sekundærsektoren.
Kernen i et opgraderet akutberedskab vil være visitationen. Og det bør være en visitation, der har et integreret samarbejde med den øvrige primærsektor, alarmcentralen og sygehusenes visitation, således at der ikke bliver sinkende led i kommunikationsprocesserne. I udvalgsrapporten benytter man udtrykket “samordnede“, når man beskriver visitationerne. Man kan frygte, at det bliver en lidt mere sofistikeret udgave af den nuværende ordning med mere direkte linjer og fortsatte kompetencestridigheder sygehusene imellem.
Politikernes ønsker om lange åbningstider for klinikker i vagttiden, er ideologisk bestemt og bør mødes med forslag om et lægevagtssystem, der bygger på lettilgængelig og højt kvalificeret visitation. En betydelig del af de henvendelser der er i dag til lægevagt og skadestuer, vil være bedre behandlet hos egen læge i dagtiden.
En ændring af befolkningens forbrug af lægevagtsydelser kræver en aktiv og seriøs medvirken af politikerne, således at befolkningen bliver orienteret om, hvilke problemer de kan henvende sig i lægevagten med. Indtil i dag har man fra politisk hold været alt for passive i holdningen til vagtydelserne.
Derfor bør akutarbejdet være et prioriteret område inden for det almenmedicinske speciale. For uden et effektivt og integreret vagtarbejde fungerer lægevagten ikke som en naturlig del af dagarbejdstiden.
