Min tutorlæge og Nordisk Kongres i Almen Medicin
| Practicus Marts 2009 s. 46 |
Af:
Henrik Sångren |
|
Henrik Sångren
MD, Medlem af den videnskabelige komité
Kære Jens
Tak for din mail og tak for sidst!
Det var fantastisk at sidde der i din stue, sådan en kold januar aften, sammen med alle de andre yngre læger, der har været i din praksis igennem årene. Gad vide hvor mange medicinske overlæger, der har oplevet det? Men sådan er det med dig og med almen praksis. Begge forstår I at tiltrække dejlige mennesker og at fastholde dem i et sammenhold, der på mange måder er svært at beskrive. Det er vel lettest at sige, at I simpelthen er godt selskab. Tak for det!
Nu er det mig, der skriver for at tiltrække dig.
I din mail skriver du, at du ikke kommer til Nordisk Kongres d. 13. maj i København. Det kan jeg selvfølgelig ikke forstå. Og det er ikke bare fordi jeg ved, hvad der kommer til at foregå på kongressen. Det er også fordi, jeg ikke er enig i dine bevæggrunde for ikke at dukke op. Nu er du jo min gamle tutor, så du ved, hvor meget jeg respekterer dine synspunkter, men jeg kommer altså til at gå i rette med dig på nogle punkter. På en kærlig måde naturligvis.
”What’s in it for me?” skriver du. Lad mig prøve at svare:
Du og jeg har diskuteret almen praksis mange gange. Du har set, hvordan tingene i praksis ændrer sig. Selvom udsigten fra dit vindue stadig er den samme med den grønne have og rovfuglekassen oppe i det høje træ til venstre, så kunne vi jo begge to godt mærke forandringens vinde. Blodprøvetagning er gået fra at være påfyldning af små glas til tre daglige centrifugeringer af et stort antal flerfarvede plasticglas med skruelåg. Der er nu flere typer af konsultationer med forskellige formål og ydelser. Der er nye problemstillinger med forebyggelse, screeninger, og så er der alt det, der ikke bliver tid til nu.
Hvis man ikke ansætter en sygeplejerske naturligvis. Al den nye viden og teknologi har allerede ændret din hverdag drastisk, og det er nok kun begyndelsen. Glæder du dig til at flytte ind sammen med alle de andre praktiserende læger oppe på det gamle hospital? Føler du dig som et eksemplar af den uddøende solorace, alle de andre siger du er? Er din kvalitet i top?
Indrøm det nu: det pirrer dig lidt. Hvor er vi alle sammen på vej hen? Du ser ud gennem din konsultation og ser de samme mennesker som for 27 år siden. De går forbi og hilser på doktoren.
De er blevet ældre, men de har ændret sig på andre måder også. De er blevet dit problem. På en anden måde end før. De er dine kroniske patienter, og de forlanger mere end før, og du pålægges at se dem mere end din gamle kompagnon gjorde. Det bestemmer de nye guidelines og aftalerne med regionen. Jeg er sikker på, at det er godt, men det stiller mange nye krav til dig og til dit fag.
Ja, jeg ved godt, hvor meget du går op i din efteruddannelse, og naturligvis har du lige været på kursus. Du må und- skylde, men du giver mig altså en rasende lyst til at være lidt polemisk – så lad mig for et øjeblik sætte tingene lidt på spidsen: Megen efteruddannelse er jo faktisk som at se en genudsendelse! Det er en præsentation af forskning og resultater, der allerede er gennemtygget og implementeret. Det er der altså ikke megen fremtid – og det, der sker lige foran fremtiden – i.
Det er det, du får på Nordisk Kongres: Du ser fremtiden for dig, og du er med til at påvirke den. Og hvis der er noget af det, du ikke lige forstår, så kan du bare gå op og spørge foredragsholderen. Så kommer du til at tale med ham, der skaber din og min fremtid. Mon ikke han kunne bruge et godt råd fra en der ved, hvad det handler om, sådan helt ude og nede i virkeligheden?
Jamen, han taler jo engelsk, skriver du. Ja, det gør han nok, men næppe bedre end du og jeg. Og man kan sagtens spørge på skandinavisk efter oplægget, hvis det da ikke afholdes på skandinavisk, som nogle af de talrige workshops gør. Der kommer for øvrigt en workshop om sproget på kongressen. Her kan du jo fremføre, at du synes, at det er en god ide med mere nordisk på den næste kongres, og diskutere med dem, der mener noget andet. Ordet er frit!
Du er jo, ligesom jeg synes almen medicin er det, en nysgerrig rad. Det er den nysgerrighed, du får stillet på kongressen. Jeg kan huske engang, du kom ind i min konsultation, efter jeg havde behandlet et par fodvorter og derefter havde kigget på en nøgen vejmand fra kommunen. Kan du huske, hvad du sagde? Åbn så det vindue!
Nu er det dig, der skal åbne for dit mentale vindue og se ud i Norden. Kongressen rummer så mange facetter, at du ikke kan andet end at blive inspireret til et eller andet.
For lige at vende tilbage til det med din eventuelle ”overflytning” til sundhedscentret: På kongressen er der et symposium om arkitekturen i almen praksis før og nu. Der taler de om, hvordan arkitekturen understøtter mødet mellem lægen og patienten. Det er sgu’ da noget, der giver én på opleveren. Og kan du huske, hvordan vi talte om overvægtige børn? Det taler de om et andet sted, lige efter det med murstenene. Nu vi er lidt ude i hampen, så har de tænkt sig at lave en udstilling i forhallen, hvor dine nordiske kolleger viser dig, hvordan de oplever arbejdet i nordisk almen praksis. Det skal jeg se, og lur mig om jeg ikke selv har noget oppe i ærmet, du ikke har set før… Det var oppe i ærmet, jeg skrev, Jens!
Kære Jens, du og jeg har mange fælles faglige udfordringer, og jeg vil gerne slutte lidt alvorligt.
Der kommer til at ske rigtig meget andet spændende på kongressen. Det handler alt sammen om fremtidens almen praksis. Der er indlæg om cancerrehabilitering, medicinsk uforklarede symptomer, luftvejssygdomme og diabetes. Der er professionel udvikling, kvalitetsudvikling, organisationsudvikling, og nu skal jeg lige have viklet mig ud af denne her udviklingssætning, punktum.
Og så er der det med uddannelseslæger, hvordan er det nu med dem? Kan man, på kongressen, få et godt råd om, hvordan man får dem til at holde op med at skrive mails til tutoren klokken 23.30 om natten?
Det ved jeg ikke, Jens. Du er nødt til at møde op for at spørge dem, der ved noget om uddannelseslæger i Norden.
Bagefter tager vi til festmiddag og danser med de andre. For det handler det også om.
Vi ses!
Mange kærlige hilsener
Henrik
