DSAM holder årsmøde den 2. oktober på Comwell Middelfart.
De sidste år har børnene og vore gamle patienter været tema for årsmøderne. I år sætter vi lægen selv og praksis på programmet. Vi vil belyse emnet fra mange vinkler, beskrive hvad vi ved og hvad vi kan forudsige om udviklingen. Både de tunge trends i tiden og de personlige faktorer vil være på programmet, altså vil såvel samfundsskabte forhold som praksismanagement, fremherskende sygdomme, kvalitetsudvikling og ledelse blive repræsenteret. Og der vil være plads til frie foredrag. Samtidig vil der være mulighed for at se gamle og møde nye kolleger i festligt lag, såkaldt networking.
Der bliver forelæsninger om formiddagen og workshopper om eftermiddagen.
Fuldt program og oplysninger om tilmelding følger på hjemmesiden og i næste nummer af Practicus.